juni 23, 2023
Kombiner dine bedste billeder og de bedste anmeldelser til en præsentation, der vækker kundernes interesse.
Hver måned besøger over 455 millioner mennesker Tripadvisor for at planlægge og booke den perfekte rejse. Rejsende bruger Tripadvisor på alle trin i rejseplanlægningen – om de så søger efter det bedste sted at overnatte eller en lokal restaurant, til når de er nået frem.
Som abonnent på Tripadvisor Premium til restauranter har du en pakke med markedsføringsværktøjer lige ved hånden, der kan hjælpe dig med at gøre et godt førstehåndsindtryk på potentielle kunder. Et af disse er Storyboard, som omdanner dine statiske billeder og anmeldelser til en kvalitetspræsentation af din ejendom. Vores Storyboard-værktøj er let at bruge og guider dig igennem processen. Du skal bare vælge dine bedste billeder, uddrag af anmeldelser og tags, så klarer vi resten for dig.
Få flere kunder til at vælge dig ved at fortælle din historie, og kom et skridt foran konkurrenterne. Er du klar til at starte?
Du skal have et aktivt abonnement på Tripadvisor for at kunne offentliggøre dit storyboard:
Sådan kommer du i gang:
Når du har tegnet abonnement, skal du logge på ledelsescenteret på http://www.tripadvisor.dk/Owners og vælge din virksomhed i rullemenuen.
Det er nemt at oprette et storyboard! Hvert storyboard består af op til ti rammer, som du kan udfylde med billeder, uddrag af anmeldelser og tags fra din side. Naviger mellem rammerne for at konfigurere dem – vi foreslår endda indhold til dig. Når du er færdig med at redigere en ramme, skal du klikke på “Næste”, og så bliver dine ændringer automatisk gemt.
Hvis du vil vælge eller ændre et billede i rammen, skal du klikke på “Opdater billede”. Så vises et billedgalleri nedenunder. Brug dette galleri til at vælge det billede, som du gerne vil bruge. Hvis du ikke kan se et billede, som du kan lide, kan du altid tilføje flere billeder med værktøjet “Administrer billeder” til venstre.
Når du har valgt dit billede, kan du vælge et uddrag af en anmeldelse. Et uddrag er en lille bid af en rejsendes anmeldelse af din ejendom. Disse højdepunkter genereres automatisk baseret på et universelt sæt af kriterier. Hvis du vil vælge et uddrag, skal du klikke på knappen “Opdater anmeldelsesuddrag” og derefter vælge et fra galleriet nedenfor. Når du har foretaget dit valg, får du vist et eksempel i rammen overfor.
Tags er sammenfattende nøgleord, der fremgår flere gange i anmeldelser fra forskellige besøgende eller restaurantgæster. Vælg tags, der fremhæver en grund til, at kunderne er begejstrede for din virksomhed. Hvis du vil vælge et tag, skal du klikke på knappen “Opdater tag” og derefter vælge blandt de tags, der er nedenfor. Når du har foretaget dit valg, får du vist et eksempel i rammen overfor.
Hvis din virksomhed har anmeldelser på flere sprog, kan du bruge rullemenuen til at se, hvilke sprog der er tilgængelige. Når du vælger et sprog, vises alle uddrag og tags, der er tilgængelige på det sprog. Sørg for at vælge muligheder for hvert af disse sprog til hver ramme, ellers vil dit storyboard fremstå ufuldstændigt og ikke blive vist på det pågældende sprog. Status for fuldførelse for hvert storyboard er angivet med farver:
Bemærk! Besøgende, der ser din side på et sprog, som du ikke har et storyboard til, får i stedet vist et storyboard på et andet fuldført sprog.
Den sidste ramme er der, hvor du har mulighed for at offentliggøre dit færdige storyboard. Her kan du også se, hvilke sprog der er fuldført, samt hvilke sprog du har påbegyndt, men ikke fuldført. Hvis du vil se, hvilke rammer der er ufuldstændige, kan du se efter orange prikker i opsætningskarrusellen og opdatere rammer med yderligere valg efter behov.
Når du har færdiggjort alle rammer og er klar til at offentliggøre, skal du klikke på “Offentliggør nu”. Kun fuldførte sprog offentliggøres. Alle andre sprog, der ikke er færdiggjort, bliver gemt som kladde, indtil de er fuldført. Bemærk, at der kan gå op til 24 timer, før dine opdateringer vises på dit aktive storyboard. Hvis du endnu ikke er klar til at offentliggøre dit storyboard, kan du altid lade det stå og komme tilbage for at offentliggøre det på et andet tidspunkt. Alle ændringer gemmes i Storyboard-redigeringsværktøjet.