april 3, 2023
Vores rapport Et økonomisk portræt af de rejsende har afdækket talrige indblik i de rejsendes hensigter, og hvordan de prioriterer fritidsaktiviteter i 2023. Et væsentligt resultat: Især spisning skiller sig ud som en udgift, der ikke er til forhandling. Det er tydeligt, at for de rejsende kan planlægning af måltider (og endda planlægning af rejser rundt om disse måltider) være altafgørende for, om en rejse bliver en succes eller en fiasko.
For mange har rejser altid været en af de mest værdsatte fritidsaktiviteter. I dag er det for et stort flertal af forbrugere blevet intet mindre end helligt. Selv i en tid med inflation og økonomisk usikkerhed er folks appetit på eventyr vokset eksponentielt. Og tallene bekræfter det: 95 % af de rejsende siger, at de vil spare på forbruget i forbindelse med andre aktiviteter for at kunne betale for deres rejseeventyr, og 22 % af deres rejsebudget er øremærket til at spise ude for.
Gjort op i tal: Sådan bruger de rejsende deres penge
At gå ud og spise kan ganske vist være en af de første udgifter, som folk frivilligt skærer ned på, når de sparer sammen til andre aktiviteter, men det betrages også som en af de allervigtigste kilder til underholdning på rejsemålet.
Vores seneste undersøgelse – en analyse i flere dele, der omfatter 4.959 forbrugere i seks lande (USA, Storbritannien, Japan, Singapore, Indien og Australien) – viser, hvordan de rejsende bruger deres penge, hvordan de prioriterer deres budget, og hvad de er villige til at flotte sig på. Spoiler: At spise ude er den dyreste post.
Rejsende deltager gennemsnitligt i tre eller fire aktivitetskategorier på rejsemålet og planlægger at bruge 30 % af deres budget på disse. Når de ankommer til et rejsemål, bruger de typisk penge på:
Udgiftskategorier på rejsemålet, % rangeret som nr. 1
Blandt disse aktiviteter planlægger 61 % at spise ude, hvilket gør det til den mest populære aktivitet på rejsemålet.
De fleste rejsende har en tendens til at gå ud at spise, når de er ude at rejse, for at smage på det lokale køkken. Men oftere er det selve spiseoplevelsen, der skaber lysten til at rejse ud – som at finde den perfekte carnitas i Mexico City, cheesesteak i Philadelphia eller fondue i Zürich.
Og det er ikke kun det at spise ude, der er kernen i rejseoplevelsen – de rejsende i dag prioriterer også at spise lokalt. Over halvdelen af de adspurgte har en tendens til at besøge lokale restauranter og caféer, mens de er ude at rejse, og kvinder fører an i denne kategori med 53 %.
Faktisk ønsker den moderne rejsende at bruge sine penge meget mere velovervejet og sigter mod at støtte lokalsamfundene. Ved at gøre krav på din registrering får du lettere ved at skille dig ud og forhåbentlig skabe kontakt til rejsende, der ønsker at spise lokalt.
De spisende gæsters oplevelse er kernen i det hele. De rejsende er ikke kun ude efter at komme lidt væk – de søger også en enestående oplevelse og kulturel fordybelse. Mens restauratørerne er bekymrede for den aktuelle økonomi, så viser denne undersøgelse, at der nu rejses igen – og spisning på rejsemålet er drivkraften bag denne rejsefremgang.
Kilde: Tripadvisor, Et økonomisk portræt af de rejsende, N=4,959 – Australien, Japan, Singapore, Storbritannien, USA, Indien – september 2022