Back to lorem ipsum

august 16, 2023

Fem grunde til, at administration af dit onlineomdømme er vigtigt

Dine kunder kigger efter dig online. Kan de finde dig? Her er grunden til, at administration af dit onlineomdømme er et vigtigt element i dagens hotel- og restaurationsbranche.

Når du forholder dig til dit brand, overvejer du sikkert dit logo eller de billeder, du bruger til at promovere din ejendom eller restaurant.

I virkeligheden er dit brand faktisk alt, hvad du gør. Det er afspejlet i, hvordan dine gæster har det, når de slapper af ved poolen, eller hvordan dine restaurantgæster har det, når de sætter sig ned ved det perfekte bord med udsigt.

Opbygning af et brand handler dog ikke udelukkende om, hvad der sker ude i virkeligheden. Dit brand starter helt i begyndelsen af en persons interaktion med dig. Dette sker stadigt hyppigere online. Du har brug for en stærk brand-tilstedeværelse på nettet, og ikke kun i det virkelige liv, for at skille dig ud fra konkurrenterne.

Det er dér, at administration af dit onlineomdømme kommer ind i billedet.

Hvad er administration af onlineomdømme? Det er processen med at forstå, analysere og aktivt opbygge dit brand alle steder, hvor nogen siger noget om dig online. Det vil sige din onlineejendom som f.eks. dit website og dine sider på sociale medier, men også anmeldelsewebsites som Tripadvisor og andre onlinefællesskaber, hvor din virksomhed er nævnt.

Her er grunden til, at administration af dit onlineomdømme er et vigtigt element i dagens hotel- og restaurationsbranche:

Lad os snakke om førstehåndsindtryk

Du har i gennemsnit syv sekunder til at gøre et godt førstehåndsindtryk.

Du kan lægge nok så mange kræfter i indgangsparti og hoveddør, facade, skiltning og personale, der tager imod gæsterne, men det har faktisk ikke nogen betydning for førstehåndsindtrykket. Sandsynligheden taler for, at du allerede har gjort et førstehåndsindtryk – online.

Det betyder, at hvis det er svært at finde dine åbningstider eller dit telefonnummer, vil gæsterne være usikre på, om du tilbyder visse faciliteter som f.eks. barnestole, eller om stedet er kørestolsegnet. Eller hvis anmeldelsen øverst i din profil ikke er særlig positiv, risikerer du, at potentielle kunder aldrig går ind ad din dør.

Administrationen af de forskellige elementer i dit onlineomdømme starter med at koordinere de vigtige oplysninger på tværs af alle platforme, f.eks.:

  • Adresse, rutevejledning og oplysninger om parkering eller offentlig transport
  • Links til dit website, din e-mailadresse og dit telefonnummer
  • Overførsel af udvalgte billeder af din virksomhed
  • Sundheds- og hygiejneforanstaltninger
  • For restauranter, onlinemenuer, der kan søges i efter ret og type
  • For hoteller, en oversigt over faciliteter og særtilbud

Skab opmærksomhed om din virksomhed

Dit onlineomdømme er det, der får kunderne til at gå fra at overveje din virksomhed til din hoveddør.

Det er de færreste, der går ud og spiser hver aften eller overnatter på et lækkert hotel hver uge. Der er tale om særlige lejlighedsvise oplevelser, som helst skal være perfekte. Jo flere anmeldelser og jo mere ros du får på nettet, jo mere sandsynligt er det, at nye kunder finder dig. Tænk på dit onlineomdømme som den nye version af mund til mund-omtale.

I en tid med sociale medier som Tripadvisor bliver kunderne vores ambassadører. Alle tjekker Tripadvisor, før de reserverer bord på en restaurant. Den gamle mund til mund-metode er blevet meget mere betydningsfuld takket være Tripadvisor.

Ernesto Laccarino
Køkkenchef, Ristorante Don Alfonso 1890

Du kan også bruge dine anmeldelser og andet kundegenereret indhold i dit markedsføringsmateriale. Gæster, der f.eks. leder efter overnatningssteder, vil ofte gerne have oplysninger om renlighed, beliggenhed, valuta for pengene og værelsernes beskaffenhed, mens restaurantgæster er nysgerrige efter, hvilken type mad der serveres, service og generel atmosfære.

Hvis du har et godt citat fra en anmeldelse om et af disse emner, bør du bruge det på dine egne sociale medier, flyers, brochurer eller andre materialer, så du kan fremhæve det, der gør din virksomhed til noget særligt.

Opbyg kundernes tillid

3 ud af 4 af de adspurgte i en nylig Tripadvisor-undersøgelse fortalte os, at onlineanmeldelser var “ekstremt eller meget vigtige”, når de traf rejsebeslutninger. Dette gælder for alle aktiviteter i hotel- og restaurationsbranchen:

Du ved allerede selv, hvor god du er – men de fleste har brug for lidt mere opmuntring. Dine kunder vil gerne føle sig sikre på, at de får en god oplevelse, før de besøger dig. Hvordan finder man bedst ud af, hvordan dit sted er? Ved at læse en anmeldelse.

Tripadvisor tilbyder tre slags anmeldelser, som gæsterne kan se:

  1. Vurderinger: Giv en fornemmelse af kvaliteten på en skala fra 5 bobler (fremragende) til 1 boble (frygtelig).
  2. Uddrag: Giv et øjebliksbillede af en given oplevelse opsummeret med et par ord eller i en enkelt kommentar.
  3. Lange anmeldelser: Detaljerede vurderinger i afsnitslængde, der beskriver en oplevelse udførligt.

Du får størst muligt udbytte af din markedsføring ved ikke blot at forstå dit onlineomdømme, men ved aktivt at forme det gennem dine svar fra ledelsen. Dette er din mulighed for at tage del i samtalen, fortælle din side af historien og tilføre det ekstra pift, der får kunderne til at vende tilbage igen og igen.

Hvis du ikke rigtig ved, hvor du skal starte, kan du fokusere på at svare på mindst 50 % af dine seneste anmeldelser – og alle dine anmeldelser med 1 eller 2 bobler. Her har du chancen for at reagere på problemer og med et personligt præg at opfordre kunderne til at prøve din virksomhed igen.

Derefter skal du sørge for at takke dine tilfredse anmeldere, der har givet 4 og 5 bobler! Det er dem, der allerede er vilde med dig og helt sikkert spreder budskabet om din virksomhed. Få den positive holdning til at vare lidt længere med et hurtigt og oprigtigt svar fra ledelsen.

De meninger, der kommer fra tidligere rejsende, er også langt mere troværdige og overbevisende end vores egne påstande fra markedsførings- eller PR-afdelinger. Anmeldelser er især gode til at skabe tillid, når der er et stort antal nye positive anmeldelser, og når ledelsen reagerer på negative anmeldelser på en personlig og naturlig måde, der giver læseren indtrykket af, at der er gjort tiltag for at løse problemet.

Adele Gutman
CHBA, CHDM

Skil dig ud fra konkurrenterne

Administration af dit onlineomdømme giver dig chancen for at skille dig ud fra mængden:

  1. Sørg for, at gæsterne kan finde dig ved at uploade specifikke oplysninger om din virksomhed, f.eks. placering, rutevejledning og kontaktoplysninger.
  2. Bed eksisterende kunder om at skrive anmeldelser på Tripadvisor – med mere end 1 mia. anmeldelser og over 8 mio. virksomheder og seværdigheder er vi førende inden for administration af onlineomdømme.
  3. Vis dine gæster, hvor meget du går op i deres oplevelse, gennem svar fra ledelsen.

Administrer dit onlineomdømme med Tripadvisor

Hvad er det vigtigste at huske vedrørende dit onlineomdømme? Det er onlineversionen af din virksomhed. Hvis du bryster dig af at levere den bedst mulige oplevelse til både overnattende og spisende gæster, uanset hvor de kommer fra, bør du overveje, hvordan det ser ud, før de træder ind ad din dør, og hvad de tænker om dig, længe efter at de er taget afsted.

Det er her, administrationen af dit onlineomdømme kommer ind i billedet. Med Tripadvisor kan du sørge for, at dine gæster oplever den førsteklasses gæstfrihed, som du er kendt for, i al den tid, de interagerer med din virksomhed – og ikke kun ansigt til ansigt.

Se, hvordan Tripadvisor kan hjælpe dig med at administrere dit onlineomdømme.Kom i gang nu

Har dit onlineomdømme brug for et boost?

Din digitale tilstedeværelse betyder rigtig meget. Boost din digitale tilstedeværelse for at skille dig ud fra mængden – og få flere bookinger.

Få flere oplysninger

Sidst opdateret: 8. juni 2022