september 18, 2023
Tillykke med din Travellers’ Choice-pris! Det er tid til at fejre din sejr – sådan promoverer du din pris på Tripadvisor og andre steder.
Fra alle os hos Tripadvisor: Tillykke med din bedrift. Det er ikke nemt at vinde hverken Travellers’ Choice-prisen eller De bedste af de bedste-prisen. Det vidner om de enestående forhold, du sikrer alle dine gæster. Brug et øjeblik på at fejre dit hårde arbejde. Det har du fortjent!
Har du brug for flere gode grunde til at vise din pris frem? Her er en påmindelse om, hvad Travellers’ Choice-prisen er, og hvad det betyder at have vundet den.
Siden 2002 har Travellers’ Choice-priserne eksemplificeret de bedste restauranter i flere forskellige kategorier og regionale områder – baseret på anmeldelser og meninger fra millioner af restaurantgæster i hele verden. I modsætning til traditionelle branchepriser, der fordrer entré, redaktionelle holdninger eller spørgeundersøgelser, er disse priser resultatet af indblik fra rigtige restaurantgæster, der er indsamlet på Tripadvisor over en periode på 12 måneder.
Tripadvisors priser uddeles på to niveauer:
De bedste af de bedste: Denne pris er vores største hæder og tager højde for kvalitet og kvantitet i restaurantgæsternes anmeldelser og vurderinger. Den anerkender de bedste 1 % af alle registreringer på Tripadvisor, sorteret efter specifikke kategorier, såsom gourmetrestauranter og skjulte perler. Vinderne adskilles også efter verdensregion.
Travellers’ Choice: Virksomheder med konsekvent stærke anmeldelser tildeles en Travellers’ Choice-udmærkelse. Disse restauranter ligger blandt de bedste 10 % af alle registreringer på Tripadvisor, hvilket viser en stabil evne til at yde den allerbedste gæstfrihed.
Nu hvor du har vundet, er det tid til at dele nyheden med resten af verden. Sådan kan prisvindende restauranter som din fremvise deres Travellers’ Choice- eller De bedste af de bedste-pris for at få mere trafik og flere bookinger:
At vinde en Travellers’ Choice- eller De bedste af de bedste-pris er en rigtig god grund til at give besked til de lokale medier og arrangere yderligere værtsbårne ophold eller familieture for journalister og influencere, der ønsker at fremhæve din ejendom. Du kan finde en brugervenlig skabelon i vores oversigt over digitale ressourcer.
Overvej at tage direkte kontakt til journalister eller influencere, som du tidligere har samarbejdet med, for at promovere din virksomhed. Det er meget nemmere at bygge videre på en eksisterende relation end at starte helt fra bunden. Influencere kan muligvis også bruge videoer og billeder fra tidligere ophold til at sprede budskabet.
Uanset hvad, skal du udnytte dit momentum i en fart, da nyheder ældes hurtigt.
Sociale medier som TikTok, Instagram og Facebook er velegnede steder at fremvise din pris.
Sådan kan du for eksempel dele nyheden:
Brug hashtagget #TravelersChoice, og tag @Tripadvisor, så vores team kan dele dit opslag og udvide din rækkevidde yderligere.
Send en e-mailmeddelelse ud til din liste. Da din e-mailliste sandsynligvis består af tidligere gæster eller gæster med aktuelle reservationer, er dette et godt forum at sige tak i. At vinde en Travellers’ Choice-pris eller De bedste af de bedste-prisen er resultatet af det hårde arbejde, dit team gør hver dag, og de anmeldelser, som dine restaurantgæster offentliggør, når de har forladt stedet – så fortæl dem, hvor stor pris du sætter på dem, så de også kan fejre det.
Gør din e-mail enkel: Start med en oprigtig tak, inkluder et par citater fra favoritanmeldelser, og slut af med at opfordre dem til snart at komme igen. (Download en skabelon her, som du kan bruge, hvis det er småt med tid).
Derefter skal du tilføje prislogoet i din e-mailsignatur i eventuelle opfølgende e-mails.
Ud over en generel meddelelse kan du inkludere Tripadvisors logo for Travellers’ Choice- eller De bedste af de bedste-priserne i alt det markedsføringsmateriale, du ønsker. Det kunne være i dine kommende trykte og digitale reklamer, e-mailsignaturer, brochurer, blogindlæg, sociale medier og på dit website.
Dette er en god mulighed til resten af året. Selvom du ikke direkte omtaler din pris, viser logoet i dit materiale de rejsende, hvor alvorligt din restaurant tager gæstfrihed. Download logoet, og læs vores retningslinjer for brug her.
Du behøver ikke at mestre kodning for at kunne tilføje oplysninger om din Travellers’ Choice-pris eller De bedste af de bedste-pris på dit website – det er nemt. Overvej at oprette en side til priser, hvis du ikke allerede har en, eller indsæt den på din startside, indtil du er klar til at udskifte den med en anden kampagne.
En pris-widget for Travellers’ Choice eller De bedste af de bedste stiller din pris til skue og linker besøgende direkte til din Tripadvisor-side, hvor de kan få et grundigere kig på din virksomhed og læse netop de begejstrede anmeldelser, der har hjulpet dig med at vinde din pris.
Hvis du vil downloade den gratis pris-widget og modtage vejledning i, hvordan du føjer den til dit website, skal du besøge tripadvisor.dk/widgets.
Omsæt disse idéer til handling ved at besøge vores oversigt over digitale ressourcer. Det er her, du finder Travellers’ Choice- og De bedste af de bedste-prisernes logoer, markedsføringsskabeloner og andet billedmateriale, som du kan bruge til at fortælle de rejsende om din bedrift.